QBS kåret af Psion til årets nordiske partner

Den 1. maj 2011 blev QBS kåret af Psion som Nordic i-Serv Partner of the Year på baggrund af deres store succes med salg af Psions serviceløsninger (i-Serv) i norden i det forløbne år på vertikaler ud over Psions traditionelle markeder for Lager, Distribution, Logistik, Transport, Detailhandel og Field Service.

Johnny Nørgaard, direktør ved QBS, der modtog prisen fra Psion udtaler: ”Vi ser denne kåring som en kulmination af mange års godt samarbejde med vores fælles mål for øje.

Samarbejdet med Psion passer perfekt ind i vores strategi om at kunne tilbyde vores kunder den rigtige løsning inklusive service første gang. Bredden i vores produktsortiment er stadig lige vigtig og som Platinum-partner, fortsætter vi naturligvis med først og fremmest at se på kundens behov og hvilke produkter, der bedst stemmer overens hermed. Men vi ønsker samtidig at være på forkant med udviklingen og hele tiden tilbyde ”State Of The Art” løsninger. Det er vores fornemste opgave at holde os “up to date” med, hvad der sker på markedet. Vi ser jo i det daglige, hvor skoen trykker. Omvendt ser vi også, hvilke produkter der gang på gang opfylder behovet og tilmed står distancen i dagligdagen.

Med Psions nye strategikoncept “Open Source Mobility”, der bygger på en helt unik, modulær produktplatform og åben innovation, kan vi differentiere vores kvalitetsløsninger endnu mere og flytte grænserne for, hvad kunderne kan få ud af deres løsninger i form af “fit for purpose” og ROI (Retur On Investment). Herudover passer i-Serv konceptet som fod i hose på vores forretningsmodel og skaber således fuld tryghed omkring stabilitet og TCO (Total Cost of Ownership) i de løsninger, vi leverer til vores kunder. “