Etiketter labels farvebånd

Etiketter og thermo transfer farvebånd


Vores brede erfaring fra en lang række brancher, f.eks. medicinal- og elektronikindustrien og den kemiske industri, sikrer dig en kompetent rådgivning om det rette valg af etiketmateriale og thermo transfer farvebånd (ribbon). Fra vort farvebåndslager kan vi typisk tilbyde dag-til-dag levering til din produktion.

Jeres krav

Du stiller kravene til materialernes specifikationer – kemisk modstandsdygtighed, temperaturholdbarhed, klæbeevne, slidstyrke, sikkerhedskrav osv. Vi finder frem til den optimale sammensætning – printertype, etiketter, thermo transfer farvebånd og stregkode-scanbarhed taget i betragtning. Derved sikrer vi dig, at du får en holdbar løsning, hvor vanskeligheder og problemer undgås fra starten, og du opnår en stabil løsning af mærkningsopgaver i f.eks. jeres produktion eller pakkeri.

I vores tekniske afdeling tester vi dagligt forskellige etiketmaterialer og farvebånd på forskellige printere. Vores kunder kommer ofte selv med designs og ideer, der skal anvendes i en fremtidig mærkningsløsning, og vi afprøver gerne opgaverne inden du vælger at handle hos os.

Det rette valg af etiketmateriale kommer helt an på dine krav til etiketternes overflade, klæbeevne og holdbarhed. Vi kan med vores brede erfaring hurtigt finde frem til det rette materiale. Grundlæggende kan materialerne katagoriseres i to hovedgrupper: Papirmaterialer og syntetiske materialer, hvor de mest brugte materialer er polypropylene (PP) og polyester med den sidste som den mest holdbare.

Med vores leverandørs UL-certificering kan vi desuden producere og levere UL-godkendte etiketter og thermo transfer farvebånd til din produktmærkning.

UL-godkendelsen omfatter hovedsageligt metalliserede, hvide og transparente polyester og PVC etiketmaterialer anvendt i kombination med testede og godkendte thermo transfer farvebånd.

Etiketopruller

Større oplag af printede etiketter er lettest at håndtere i rulleform.

QBS opruller

Har man en etiketprinter uden opruller, er det muligt at opstille en etiketopruller i forlængelse af printeren og dermed sikre, at etiketterne alligevel bliver rullet op.

QBS etiketoprullere kan alt efter model håndtere op til 228 mm brede etiketbaner med en rullediameter op til 320 mm. Oprullerne fås med fast eller variabel kernestørrelse.

Oprulningshastigheden styres med den automatiske momentkontrol, der sikrer en jævn oprulning uden at trække hårdt og dermed belaste den enhed, der fremfører materialet, f.eks. en etiketprinter.