Vi tror på den individualistiske holdspiller

Hos QBS er vi klar over at medarbejderne er garanti for, at vores kunder får den bedst mulige rådgivning hvilket er kernen i et udbytterigt samarbejde. Af denne grund vælger vi vores konsulenter med stor omhu. Vi lægger vægt på tilbundsgående faglig kompetence, men også ærlighed, et positivt sind og en brændende entusiasme kan bane vejen til et job hos QBS.

QBS Kulturen

Målet for QBS er den ypperste kompetence og viljen til altid at lykkes inden for vores område. Vores middel til at nå dette mål er vores kultur og vore værdier og her går vi aldrig på kompromis.
Hos QBS er vi villige til at honorere en ekstra indsats og det selvstændige initiativ. Samtidig finder vi det naturligt at arbejdsmiljøet er afslappet, stimulerende og levner plads til store armbevægelser.

Dig og teamet

Firmakulturen understøtter særligt team-orienterede individualister, dvs. mennesker der kan selv, men lige så gerne vil lykkes sammen med andre. Det kræver medarbejdere som kan administrere stor frihed og som er i stand til at holde fast indtil problemet er løst, men som samtidig anerkender at livet er bedst, når man har det sjovt. Når man hviler i sig selv på denne måde, kommer der en naturlig ydmyghed overfor opgaver og hinanden.

Ved stædigt at holde fast i mennesker med de ovenstående egenskaber, er QBS i dag et sted med stor kompetence, respekt for den enkelte, et stærkt sammenhold, uformel omgangstone og høj fleksibilitet.